topimage.png

Nyhedsoversigt

Nyhedsbrev YouSee maj 2012

YouSee
Nyhedsservice nr. 65

- maj 2012


Nu er der 18 HD-kanaler i Fuldpakken

Vi tager endnu et skridt mod at alle kanaler i YouSee’s Fuldpakke skal være i HD,
og lancerer i disse dage tre nye kanaler i HD.


De nye HD-kanaler i Fuldpakken er:

MTV
HD

Disney
Channel HD

Kanal Sport HD

Lanceringen af HD-kanalerne sker i perioden fra 7. maj til 10. maj.

  • For at se MTV HD, Disney Channel HD og Kanal Sport HD skal jeres medlemmer og
    beboere have et tv med DVB-C og MPEG4 modtager eller en YouSee Plus løsning
    tilsluttet tv’et.
  • Ved lanceringen af de nye HD-kanaler erstatter vi kanalpladsen med SD-version af
    kanalen med HD versionen. SD versionen af kanalen flyttes til kanalplads 5XX
    rækkefølgen. Dette betyder f.eks. at MTV HD overtager kanalplads 20 og MTV i
    SD-version flyttes til kanalplads 520.
  • Hvis kanalerne i HD-version ikke automatisk kan ses på SD udgavens kanalplads, skal
    tv-kanalerne genindlæses på tv’et.
  • Kunder der har Disney Channel, MTV eller Kanal Sport som en Ekstrakanal til deres
    tv-pakke vil automatisk få adgang til HD-udgaven.



Hvis jeres forening selv sammensætter jeres tv-udbud, og ønsker at tilbyde de
nye HD-kanaler i jeres Clear tv-udbud, kan I bestille kanalerne via YouSee’s
salgsafdeling.

Har I allerede SD-versionen af de tre kanaler, bliver I kontaktet af jeres lokale YouSee
konsulent for at afklare, om I ønsker HD-udgaven af MTV, Disney Channel eller
Kanal Sport i jeres kanaludbud.

Hent jeres nye kanaloversigt

På yousee.dk/nykanaloversigt kan I downloade jeres kanaloversigt. Kanaloversigten indeholder det nye
tv-udbud med kanalpladser, digitale kanalpladser og analoge frekvenser.


Lyd på underteksterne i TV-Avisen 

Torsdag 10. maj i forbindelse med TV-Avisen kl. 18.30 lancerer DR ”oplæste undertekster” på DR1
syn.

De oplæste undertekster kommer frem på skærmen, hvis man vælger at se DR1 på
tvillingekanalen DR1 syn (kanalplads 890). DR1 syn er magen til DR1 bortset fra
at den har et ekstra lydspor, og det er fra dette ekstra lydspor oplæsningen af
underteksterne vil strømme ud - hver gang der tales fremmedsprog i et indslag
eller et helt program.

Premieren for de oplæste undertekster sker så snart de første fremmedsprogede ord lyder i
TV-Avisen kl. 18.30, og hvad enten der tales tysk, engelsk, kinesisk eller
portugisisk vil talesyntesen slå til og fortælle, hvad der bliver sagt.

Oplæste undertekster fungerer ved at en computer, placeret hos DR, med
syntetisk talesyntese automatisk oplæser alle undertekster på fremmedsprogede
programmer, hvor samtidig original lyden bliver tonet ned i baggrunden. Den
syntetiske talesyntese er samme kvindestemme på alle programmer.

Målgruppen for oplæste undertekster er personer, der har svært ved at se eller
svært ved at læse – og det er der over en halv million mennesker i Danmark, der
har. 

Oplæste undertekster er en forsøgstjeneste, som kører i 2012, og i slutning af
året bliver det vurderet, om tjenesten skal være permanent.