topimage.png

Nyhedsoversigt

Nyhedsbrev YouSee november 2013

Information om det nye tv-udbud


Disney Channel HD, TV3 Puls og TLC HD i Mellempakken
Det er blevet tid til den årlige ændring i tv-udbuddet. I år har vi især lyttet til mange kunders ønske om en børnekanal i Mellempakken, og udvider derfor med Disney Channel HD. Vi styrker samtidig Mellempakken ved at tilføje TLC HD og TV3 Puls, som hidtil kun har været i Fuldpakken. Samtidig flyttes BBC Knowledge og BBC World News fra Mellempakken til Fuldpakken.

Tidligere i år udvidede vi Fuldpakken med to nye tv-kanaler, TV 2 Fri HD og TV3 SPORT 2 HD. Det har mange været glade for, og derfor fortsætter disse to kanaler i Fuldpakken også efter de kommende pakkeændringer.

I næste uge slukker vi for den analoge udgave af dk4. Den digitale version, dk4 HD fortsætter uændret i både Grund-, Mellem- og Fuldpakken.
Se de nye kanaloversigter online

Tidsplan for udrulning af ændringerne
Ændringerne i tv-pakkerne sker én af dagene i perioden fra den 25. til den 28. november. 
Du kan se præcis, hvornår ændringerne sker, fordelt på postnumre, hvis du følger linket herunder. 
Bemærk, at vi udfører arbejdet mellem kl. 04.00 og 16.00, så det er først efter kl. 16.00, du kan være sikker på, at vi er helt færdige med ændringerne.

Se hvornår ændringerne finder sted i alle postnumre


Guide til indlæsning af kanaler
I forbindelse med årets kanalomlægning foretager vi ændringer i nettet og flytter rundt på nogle af kanalerne. Derfor kan det være nødvendigt, at beboere og medlemmer genindlæser deres kanaler på tv'et for at kunne finde dem alle sammen igen. Hvis de har en favoritliste, enten på deres tv eller tv-boks, kan det også være nødvendigt at gendanne den. 
Læs hvordan man indlæser kanaler og gendanner favoritlister